Handicapreflexologi

Handicapreflexologi er en meget intensiv behandlingsform. der er udviklet ud fra et behov for at kunne behandle forskellige handicap effektivt.

Om Handicapreflexologi

Handicapreflexologi er en meget intensiv behandlingsform. der er udviklet ud fra et behov for at kunne behandle forskellige handicap effektivt.

Terapiformen er udviklet i syd- og mellemamerika, hovedsagelig i Argentina, hvor man på de derværende institutter har kombineret fodzoneterapi med reflexologi, praxis vertebralis, facialterapi, håndzoneterapi, traditionel kinesisk medicin og den dertil hørende viden om akupunktur og meridianer og koordineret disse terapier med den nødvendige neurologiske viden, hvorved man har fået mulighed for at stimulere og forbinde dette vidt forgrenede netværk langt mere effektivt end tidligere. Denne indfaldsvinkel giver også forståelse for, hvorfor det ikke umiddelbart er muligt at opnå tilfredsstillende resultater med fodzoneterapi alene.

Praxis vertebralis er en teknik der stammer fra antikkens læge fakulteter i Grækenland og det gamle Rom. Dengang udførtes teknikken ved en simpel manipulering af hver enkelt ryghvirvel, og man mener praxis vertebralis er forløberen for den moderne kiropraktik.

Allerede dengang vidste man, at skader og andre uregelmæssigheder i rygsøjlen kan være årsag til lidelser af både neurologisk, organisk og psykologisk art. Antikkens læger havde observeret, at mange patienter der havde været udsat for fald eller slag efter en tid præsenterede forskellige patologiske forhold, alt efter hvilken ryghvirvel der var beskadiget, og man kunne derfor påvise sammenhængen mellem nerveudløberen og organet. Visse indianerstammer i både Syd- og Nordamerika gjorde samme erfaringer flere hundrede år tidligere.

Selve behandlingsforløbet var i første omgang at observere, om hvirvlens position var korrekt, om der var inflammation eller muskelproblemer, der kunne forhindre korrekt gennemstrømning af nerveimpulserne, dernæst behandlede man den skadede hvirvel samt resten af rygsøjlen ved at skubbe hvirvlerne på plads.

I det 20. århundrede har læger i flere forskellige lande studeret denne ældgamle teknik og mere nøjagtigt klarlagt de neurologiske forbindelser, således den franske neurolog dr. Grosso, der ikke alene har studeret de

neurologiske forbindelser, men også sammenhængen med meridianteorien, hvilket har åbnet mulighed for at udarbejde en metode hvor det er muligt både at udføre kontrol og behandling af rygsøjlen efter reflexologoske principper. Dvs. man ved at arbejde på fødderne kan opnå de samme resultater, men uden den risiko som en direkte behandling af rygsøjlen altid vil indebære.

Facialterapien/ansigtszoneterapi er udviklet af den danske zoneterapeut Lone Sørensen Lopez. Hun har kombineret forskellige systemer til ansigtsbehandling, som hun har lært i bla. Argentina og på Cuba.

Kernen i systemet er to skemaer over ansigtet. Det ene stammer fra sydamerikanske indianere. Ansigtet inddeles i zoner, som anvendes til at stimulere organer. Det andet skema indeholder mange hundrede punkter, som kombinerer akupunkturpunkter og neurologiske punkter og bruges til at stimulere meridianerne og nerverne.

Facialterapien har en anden styrke end fodzoneterapien, idet erfaringen viser at ansigtsbehandlingen i højere grad påvirker centralnervesystemet og også har kraftigt forløsende virkning på følelserne.

Behandlingen af hænderne har vist sig at være særligt virksomsfuld ved problemer med sanserne. Styrken i behandlingsprogrammet ligger i kombinationen mellem brugen af fodzoneterapi, praxis vertebralis, facialterapi kombineret med neurologisk punktstimulation.

På de argentinske institutter har man haft talrige bemærkelsesværdige behandlingsresultater. Erfaringerne strækker sig over et meget bredt spektrum af patientgrupper med både børn og voksne. Patientgrupper med neurologiske skader og sygdomme, som rammer hjerne og nervesystemet (rygmarven) medførende såvel fysisk som psykisk invaliditet i form af lammelser og/eller sansetab. Der har ligeledes været gode resultater med Downs syndrom, autisme, pådragede og medfødte hjerneskader herunder hjerneblødninger, samt rygmarvsskader og rygmarvsbrok.

Ovenstående er sammenfattet af Bente Perch Møller

Læs evt. videre i ‘artikler’, og på de andre sider. Jeg forsøger at udbygge i takt med indgående informationer, men da jeg har travlt i klinikken, er der nogle gange ikke timer nok i døgnet.

Glæder mig til at se dig i klinikken

Hovedgaden 421

2640 Hedehusene