Spiritual Empowerment V/Thomas Sonne Nielsen

Thomas Sonne Nielsen har undervist, både herhjemme og rundt omkring i verden, i de spirituelle indsigter han har fået undervejs. Selv har jeg stiftet bekendtskab med disse unikke evner han opdagede, og deraf min anbefaling.

Den spirituelle virkelighed han har udviklet, efter sin afsluttende uddannelse som cand.mag.på Københavns Universitet i 1999 og sine 3 år som ekstern lektor i teaterhistorie og teatervidenskab, lå vist ikke lige til højrebenet, men synes mere som et ’kald fra himlen’, da livet i år 2000 pludselig ville ham noget andet.

En rygskade kom på tværs, og flere operationer gjorde det umuligt at holde sig til det han troede meningen var.

Fra 2001 begyndte den usynlige verden at trænge sig ind på ham, og siden da har han udviklet sit nye syn på hvad vi mennesker indeholder, også udover de fysiske kroppe. I hans egen tekst herunder beskriver han selv sine anskuelser, som jeg selv finder stor genklang i.

Jeg kan ikke give disse sager bedre ære, end ved at lade hans egne ord komme til udtryk, i hans tekst herunder, til glæde og gavn for alle der har behov.

Livet skal leves bedst muligt, så går du med ønske om en dybere indsigt på sjælelivet, er det en glæde at give viden videre. I ærlighed og kærlig venlighed, kommer vi mennesker bedst til gavn for hinanden, og disse egenskaber er bestemt ikke ukendte for Thomas Sonne Nielsen.

Hermed hans tekst :©Thomas Sonne Nielsen

Det universelle sprog: Åndsk!

Jeg er så privilegeret at arbejde som åndeligt medie for ånderne og for de mennesker, som vil høre fra deres kære afdøde, men jeg påtvinger ikke andre min virkelighed og sandhed. Er du ikke til spiritualisme, er det helt i orden med mig, så længe vi kan mødes i fred og kærlighed og med respekt for forskellighederne. Jeg er også så privilegeret, at via mit virke som mediet møder utrolig mange mennesker fra alle mulige steder i verden og arbejder sammen med andre medier i både ind og udland. Jeg har haft afdøde katolikker, jøder og muslimer igennem som kontakter, og de afstod sig ikke fra at bruge et medie, som ikke følger deres jordiske religion. Folk har også spurgt mig: Hvordan kan du tale med min afdøde arabiske svigerfar? For han talte overhovedet ikke dansk, og du taler ikke arabisk! Det kan vi fordi, vi taler sjælens sprog, som jeg også forklarede ovenfor: Det er en sjæl-til-sjæl kontakt imellem ånd og medie, ikke en hjerneoverførelse. Vi taler simpelthen åndsk, som i mit hoved bliver dansk eller til engelsk, hvis jeg arbejder i England, selvom ånden kun talte arabisk, da han levede. Og hvis du spørger mig, så tror jeg i bund og grund, at åndsk er kærlighedens sprog – det tavse usynlige sprog som kan sige alt og danne broer, der hvor adskillelse og ikke-forståelse truer med at ødelægge kommunikation. Og jeg tror, at tale åndsk, at tale kærlighedens sprog, er essensen af spiritualismen og af åndernes budskab til os alle: Vær kærlighed!

Kilde : ©️Thomas Sonne Nielsen

Læs mere