Det er ikke ligetil at opnå anerkendelse i det danske behandlingssystem Lone Lopez har, mens hun var i Danmark, givet behandlinger på flere forskellige institutioner, hvor der arbejdes med handicappede. Det er de pårørende, der har hevet hende ind i arbejdet – ikke institutionerne. Ét af stederne er Filadelfia, hvor hun har arbejdet i Kurhuset. Jeg har udelukkende arbejdet facialt-oralt (dvs. tygge/synke/se/høre – alt med sansenerverne). På institutionen er de mest interesseret i ansigtszoneterapien. En mellemkonklusion fra Kurhuset lød på, “at personalet helt klart observerer, at den traditionelle behandling går bedre, når den understøttes af zoneterapien”. Altså langt fra en erkendelse af, at det kunne være Lopez’ metode, der var den afgørende. Det er okay, siger hun – det koster at komme indenfor.
Forsigtig åbning
Jim Jensen, udviklingsterapeut på Kurhus, Genoptræningscenter for Hjerneskadede på Filadelfia, har arbejdet tæt sammen med Lone Lopez i et projekt, hvor zoneterapien blev afprøvet på tre klienter, som havde problemer i ansigt, svælg eller mund. Samarbejdet med Lone har helt sikkert givet positivt resultat i alle tre tilfælde, siger han. Vi har evalueret forløbet og ønsker at beskrive det med to af klienterne som case-study, hvor vi forsøger at udlede nogle konklusioner. Det arbejde vil vi senere formidle til relevante faggrupper – blandt andet socialpædagogerne – og det er Lones metoder, som giver anledning til denne case-study. Det var faderen til en klient der gjorde Jim Jensen opmærksom på Lone Lopez.. Han havde hørt hende i radioudsendelsen Venteværelset, og syntes, at hendes metode og resultater lød interessante. Jeg syntes også at det lød interessant. Derfor fik vi arrangeret et møde, hvor vi udvekslede synspunkter om behandling af hjerneskadede, og på den måde kom Lone ind i forbindelse med dette projektforløb, siger Jim Jensen. Vi arbejdede først sammen om en klient, hvor vi begge behandlede på de samme problemstillinger med hver vores metoder. Det arbejde tegnede lovende – dernæst arbejdede Lone med to andre klienter – denne gang sammen med resten af personalet i huset. Det er endnu for tidligt at sige, hvad forsøget kommer til at betyde for Filadelfias behandlingsmetoder; men jeg håber, at det kan bidrage til at skabe mulighed for brug af andre metoder end de mere traditionelle, siger han. Han understreger at Kurhus er åben for at afprøve nye veje og andre metoder end de traditionelle. Vi er dog meget forsigtige i sådanne forløb, og ønsker virkelig god dokumentation og supervision i de enkelte sager. Det føler vi, at Lone har levet op til.
Multihandicappet autist
Ni-årig pige, multihandicappet og autist. Kunne ikke sidde i en kørestol, kun i en specialbygget klapvogn på grund af rygproblemer. Der var ingen øjenkontakt, heller ikke med moderen. Pigen modtog intensive behandlinger fire timer om dagen hver dag i tre måneder. Øjenkontakt blev opnået efter to gange traditionel zoneterapi. Da de tre måneder var gået, kunne hun stå med hjælp og gynge selv. Arbejdet gav pigen muskeltonen tilbage, altså kraft og spændinger i musklerne. De fire daglige træningstimer kombinerede zoneterapi med braingym samtidig med, at der blev læst, sunget og gynget. Moderen lærte at træne videre med pigen hjemme.
Udviklingshæmmet med stærkt nedsat syn
11-årig udviklingshæmmet pige med hinkestenstykke briller og en meget dårlig og ludende kropsholdning. Pigen gik i almindelig skole med hjælpelærere, men kunne ikke læse. Lone Lopez arbejdede med pigen i et år – to gange om ugen à tre timer hver gang. Hun læste med hende, regnede, lagde puslespil, tegnede, sang, trænede braingymøvelser, udførte fod- og ansigtsterapi. Efter 1 år, havde pigen lært at læse, hendes kropsholdning og gangart var ændret så hun lignede en helt almindelig 11-årig, og styrken i hendes briller kunne klares med brilleglas af almindelig tykkelse.
Kilde: Majken Jørgensen, Socialpædagogen
Lone Sørensen Lopez:
Rambla Guipuzcoa 178, 7piso-5a
08020 Barcelona